Liseleje vej Lastbil

Sommerhuskloakeringen i Liseleje

223 sommerhuse i Liseleje skal spildevandskloakeres fra 2024-2026. Følg med i projektet og tidsplanen her.

Renere vand og tidssvarende kloaksystem

Sommerhusene i Liseleje er flere steder over 50 år gamle, og de eksisterende spildevandsløsninger er ofte lige så gamle og utidssvarende. Spildevandskloakeringen skal sikre vandmiljøet i kommunen bedre i både vandløb, søer, fjorde og hav – til gavn for planter, dyr og mennesker. Vi planlægger sommerhuskloakeringen i Liseleje fra 2022-2024 og forventer at lægge de nye spildevandskloakker fra august 2024 til midten af 2026.

Du kan læse mere om, hvad det i praksis betyder for dig, der bor i et område, der skal sommerhuskloakeres her:

Hvad betyder det for mig?

Du kan også læse mere i vores folder

Du kan læse mere om baggrunden for spildevandskloakeringen i Liseleje på Halsnæs Kommunes hjemmeside: 

spildevandsplan-2022-2032

Tidsplan

Vi forventer at gå i jorden i august-september 2024. Vi udfører arbejdet i etaper. Der kan blandt andet komme ændringer til tidsplanen, når vi har valgt den entreprenør, som skal udføre arbejdet for os.

Når vi går i gang med anlægsarbejdet, kan du finde en opdateret tidsplanen, der gælder seks uger frem på siden her. I tidsplanen kan du se, hvor vi arbejder hvornår de kommende seks uger. Tidsplanen opdateres hver anden fredag. Hvis der opstår uforudsete ting, kan tidsplanen ændre sig.

Følg med

Hvis du gerne vil følge med i projektet, er du kommet til det rigtige sted. Vi har forsøgt at samle den vigtigste information på siden her:

  • Vi holder vejmøder, når vi nærmer os opstarten på en ny etape. Her gennemgår vi de praktiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet og den foreløbige tidsplan.
  • Vi annoncerer alle møder på siden her. Vi sender desuden invitationer til de berørte grundejere.
  • Du kan få besked om akutte ændringer i forbindelse med anlægsarbejdet, hvis du er tilmeldt vores SMS-service. Det kan for eksempel være, hvis vi er nødt til at arbejde uden for arbejdstid eller vi skulle komme til at grave et kabel over. Du melder dig til SMS-tjenesten her.

Vi holdt det første informationsmøde i september 2023. Du kan se præsentationen fra mødet her.

Vi holdt det andet informationsmøde i april 2024. Du kan se præsentationen fra mødet her.

Du skal have en skelbrønd

I vinteren 2023-2024 har vi sendt breve ud til alle grundejere med forslag til placering af skelbrønden, der skal give dig let og hurtig adgang til dit kommende kloaksystem. Brevene er sendt med post til hjemmeadressen. Hvis du mod forventning ikke har modtaget et brev om skelbrønd, så skal du kontakte projektleder i Halsnæs Forsyning Lene Mausson Pankoke på spildevand@hnf.dk. Vi sætter skelbrønden, når vi anlægger kloaksystemet i vejene. Inden da vil vores entreprenør gå rundt i området og opsætte pinde med rød top, der markerer placeringen af skelbrønden. Vi informerer nærmere i forbindelse med anlægsstart.

Giv os et praj

Vi gør os umage med at informere dig om det, du har behov for at vide og i god tid, men skulle der være noget, vi har overset, vil vi altid gerne høre fra dig. Du kan skrive til os på spildevand@hnf.dk