Den nye ordning i overblik

3. kvartal 2022 kommer der en ny affaldsordning i Halsnæs, og det betyder, at du vil modtage nye affaldsbeholdere.

Den nye affaldsordning 

I 2022 kommer der en ny affaldsordning i Halsnæs, og det betyder, at du vil modtage nye affaldsbeholdere. Byrådet har besluttet at ændre affaldsordningen i kommunen, så vi følger de nationale krav om at sortere 10 forskellige slags affald. På den måde kan vi genanvende flere ressourcer, til gavn for miljø og klima. 

Huse med helårsbeboelse og sommerhuse får fire affaldsbeholdere 

Alle sommerhuse og huse med helårsbeboelse vil modtage fire nye beholdere til syv slags affald
i løbet af 3. kvartal 2022. Det drejer sig om: madaffald, restaffald, papir, metal, plast, fødevarekartoner samt pap. Beholderne erstatter dine nuværende beholdere. Du kan fortsat aflevere glas i de offentlige kuber, og som noget nyt indsamler vi tekstiler og farligt affald i forbindelse med storskrald.

Du vil modtage et e-Boksbrev et par uger, før vi leverer de nye beholdere på din adresse. Indtil da kan du finde mere information her på vores webside.

Vintertømning i sommerhuse

Man kan stadig tilmelde sig vintertømning (oktober til og med marts) i sommerhuse. Hvis du er tilmeldt vintertømning i dag, vil du også få tømt de nye beholdere om vinteren.

Du kan tilmelde eller framelde vintertømning på vores selvbetjening

Affaldsordning for etageboliger

Bor du i en etagebolig, kan du klikke på linket her og finde information om den nye affaldsordning for etageboliger. Etageboliger skal sortere de samme typer affald som helårshuse og sommerhuse.

Affald skal fremover sorteres i følgende typer:

Overblik - affald 2022

Information om den nye affaldsordning for helårshuse, sommerhuse og etageboliger

Her finder du links til information, hvordan den nye affaldsordning ser ud i din boligtype: 

Helårshuse – ny affaldsordning 2022

Sommerhuse – ny affaldsordning 2022

Etageboliger – ny affaldsordning 2022