Kun tre ting i dit toilet

Brug aldrig toilettet som skraldespand

Halsnæs Spildevand er i samarbejde med en række andre spildevandsforsyninger gået med i oplysningskampagnen ”Kun 3 ting i dit lokum”, som handler om, at du aldrig må bruge toilettet som skraldespand.

Kun 3 ting i dit lokum

Vi kæmper i det daglige med store mængder af fiberklude, engangsklude, engangsservietter, vatpinde, bind, vaskemopper, fedt, med videre i vores kloaksystem, som giver mange pumpestop og kloakstop. De færreste tænker over, at stort set alt spildevand i Halsnæs Kommune bliver pumpet til renseanlægget i Melby. Mange steder skal spildevandet passere flere pumpestationer undervejs, og vi har i alt 570 pumpestationer i kommunen.

For at give en idé om, hvor store mængder klude, engangsservietter, vatpinde og andet, der ugentligt kommer i vores kloaksystem, kan det oplyses, at den automatiske indløbsrist på Melby hver uge sorterer cirka 2,5 tons fiberklude, engangsservietter, vatpinde og andre ting fra. Årligt løber det i alt op i cirka 180 tons!

Derfor kampagnen ”Kun 3 ting i dit lokum".

Følg kampagnen på facebook