Vandkvalitet

Vandkvaliteten fra Halsnæs Vand A/S bliver jævnligt testet af statsgodkendte laboratorier.

Vandet fra Halsnæs Forsyning bliver løbende testet af statsgodkendte laboratorier, for at kontrollere, at indholdet af mineraler, næringsstoffer, bakterier og eventuelle pesticidrester ligger inden for de tilladte niveauer, der er nødvendige for, at vi kan levere rent drikkevand til forbrugerne.

De regelmæssige vandkvalitetsrapporter bliver offentliggjort her på siden.  

Se vandkvalitetsrapporterne her

Vandets hårdhed

Vandets hårdhed er et udtryk for, hvor meget calcium og magnesium det indeholder, normalt betegnet i hårdhedsgrader (odH). Jo større indhold af de to stoffer i vandet, jo hårdere er vandet. Hårdt vand indeholder meget kalk, og har blandt andet indflydelse på, hvor meget vaskemiddel, du skal bruge, når du vasker tøj, og hvor hurtigt din vandhane kalker til.

Vandets hårdhed karakteriseres normalt efter følgende skala:

Total hårdhedsgrad Betegnelse

0° - 4° dH

Meget blødt

4° - 8° dH

Blødt

8° - 12° dH

Middelhårdt

12° - 18° dH

Temmelig hårdt

18° - 30° dH

Hårdt

30° dH -

Meget hårdt

Vandets hårdhed bør ligge mellem 5° og 30° dH. Vandet fra Halsnæs Forsyning har en hårdhed på 20 dH.