Skraldebil

Affald fra land og sommerhuse

Alle sommerhuse har som udgangspunkt 4 beholdere til syv slags affald

Sådan ser den nye ordning ud for sommerhuse

Alle huse med helårsbeboelse har son standard fire nye beholdere til syv slags affald. Det drejer sig om: madaffald, restaffald, papir, metal, plast, fødevarekartoner samt pap. Du kan fortsat aflevere glas i de offentlige kuber, og som noget nyt indsamler vi tekstiler og farligt affald i forbindelse med storskrald.

De fire beholdere er alle på 240 liter. Beholderne til madaffald/restaffald og papir/metal har to kamre, så affaldet ikke blandes sammen. Plast og fødevarekartoner skal i samme beholder, da det bliver sorteret efterfølgende. Pap har sin egen beholder.

Affald skal sorteres i følgende typer: 

Restaffald, madaffald, mad-og drikkekartoner, plast, pap, papir og metal. 

Glas skal i de offentligt opsatte kuber. Storskrald, farligt affald og tekstil køres via en tilmeldeordning. Se mere om storskrald her

Er du i tvivl om sortering kan du finde hjælp her

Beholdere til 7 slags affald

Her ser du tømmefrekvensen for den nye affaldsordning for sommerhuse:

Tømning: 2. uge
Beholderen med restaffald og madaffald tømmes hver 2. uge. 
Tømning: 4. uge
Beholderen med mad- og drikkekartoner og plast tømmes hver 4. uge. 
Tømning: 4. uge pap
Beholderen med pap tømmes hver 4. uge. 
Tømning: 10. uge metal+papir
Beholderen med papir og metal tømmes hver 10. uge. 

 

Sommer- og helårstømning i sommerhuse

Som udgangspunkt er sommerhuse tilmeldt den tømningsordning, som tidligere ejer havde, men det er muligt at framelde tømning om vinteren (pause i tømningen fra oktober til og med marts). 

Du kan tilmelde eller framelde helårstømning ved at ringe eller skrive til os på forsyning@hnf.dk

Øvrige affaldsordninger

Alle huse har fået en rød boks til farligt affald, mangler du en er du velkommen til at kontakte os. Vi ombytter den fyldte miljøboks tre gange om året sammen med storskrald (kræver tilmelding). Som noget nyt kan du også aflevere brugte tekstiler til genanvendelse sammen med storskrald. Glas skal du aflevere i de offentlige kuber.

Kube
Miljøboks
Tekstilsæk

 

 

 

 

 

 

 

Sørg for god adgangsvej til beholderne

Skraldemændene henter dine beholdere inde på grunden og kører dem tilbage igen, når beholderne er tømt.

Det er vigtigt, at adgangsvejen hen til beholderne er jævn, fast og plan, så skraldemændene let kan køre beholderne frem og tilbage. 

Der må være maksimalt 10 meter fra skel til den fjerneste beholders nærmeste hjørne, set fra skel. Hvis du har en såkaldt koteletgrund, må du dog stille dine affaldsbeholdere længere inde på grunden end 10 meter. Husk, at selve koteletbenet også skal have en belægning, der lever op til kravene til adgangsvejen, så skraldemændene kan køre med beholderne.

Ønsker du at stille beholderne et andet sted på grunden mellem tømningerne, kan du stille dem frem inden klokken 6 på tømmedagen. Hvis du henter app'en Perfect Waste, får du en notifikation-påmindelse dagen før tømmedagen. 

Kontakt gerne Forsyningen, hvis du vil være sikker på at gøre det rigtigt.

Her finder du kravene til standplads og adgangsvej

Fælles affaldsløsning eller naboløsning

Sommerhusområder og områder med begrænset plads til affaldsbeholdere har mulighed for at gå sammen om at etablere en løsning med fælles affaldsbeholdere. Oplever du og dine naboer udfordringer med at få plads til alle beholderne, kan det netop være en god idé at gå sammen om en fællesløsning.

I kan også være to naboer, som ønsker at dele de fire beholdere og få en såkaldt ”naboløsning”. Den kan du læse mere om længere nede på siden.

Hvem kan få en fællesløsning?

Hvis I ønsker en fællesløsning, skal I have tilsagn fra alle husstande i området. Det kan være et vejlaug eller en grundejerforening, men I kan også være flere husstande, som går sammen i et område. I skal mindst være mindst fire husstande for at få en fællesløsning.

Det er muligt, at sommerhusområder i samarbejde med Halsnæs Forsyning kan få en fællesløsning med en affalds-ø i stedet for de mange beholdere ved hvert hus.

Det kræver at:

  1. I selv finder et areal til en affalds-ø, og at Forsyningen godkender det.
  2. I selv vedligeholder og passer arealet.
  3. I er mindst fire husstande, som går sammen.

Interesseret i en fællesløsning?

Kontakt Halsnæs Forsyning, hvis I er interesserede i en fællesløsning i jeres område og gerne vil høre mere.

Hvad skal vi vide: 

  • Hvilke og hvor mange husstande der ønsker at gå sammen om en fællesløsning.
  • Hvilke og hvor mange beholdere/kuber I skal have.
  • Hvor beholderne skal leveres (adresse) og kontaktoplysninger.

Yderligere information om fællesløsninger

Yderligere information og regler for fælles affaldsløsninger finder du under 

Her kan du hente vores folder om fælles affaldsløsninger og læse mere om beholdertyper, krav til standpladser, økonomi mv. 

Naboløsning - for to naboer, der ønsker at dele beholdere

I sommerhusområder introducerer vi en såkaldt ”naboløsning”. Alle sommerhuse får som udgangspunkt fire beholdere på 240 liter, og med en naboløsning har du mulighed for at deles med en nabo om disse fire beholdere.

Kontakt os hvis I ønsker at dele beholdere. Vi skal bruge navn, adresse, mail og telefonnummer fra begge naboer.

Indendørs sortering 

Hvis du har brug for hjælp til affaldssortering indenfor, tilbyder vi en sorteringsbeholder til  genanvendeligt affald. Denne spand kan du for eksempel hænge på skabslågen under køkkenvasken og her midlertidigt lægge de tørre affaldstyper, som er drikkekartoner, plast, metal, pap og papir. Spanden kan du tage med ud til beholderne, hvor du kan lægge affaldet i hver sin beholder.

Der findes mange fine sorteringsbeholdere på markedet, både til nye køkkener og til placering i eksisterende. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du selv vil indrette dit eget system med op til ti beholdere, eller om du ønsker at få de beholdere, som vi tilbyder.

Hvis sommerhusområdet har en fællesløsning, altså fælles udendørs affaldsbeholdere, vil det højst sandsynligt være nemmest med en indendørs beholder til hver affaldstype, så du kan medbringe poserne på gåturen med hunden - eller køreturen til byen.